Guide: kom i gang med RSS
RSS har efterhånden nogle år på bagen, men her i 2008 er det stadig ikke haft det store gennembrud hos folk, der ikke kender så meget til internet. Og det synes vi er ærgerligt, for RSS er altså ret smart. Derfor har vi lavet en hurtig guide til at komme i gang.
Men hvad er RSS? Det er et slags format, der gør det muligt at abonnere på en hjemmesides indhold, så man automatisk får besked, når der er publiceret noget nyt. På den måde behøver man ikke bruge unødvendigt meget tid på at tjekke hjemmesider, som alligevel ikke er blevet opdateret med nyt indhold.
I dag har alle nyhedsdrevne hjemmesider RSS, og ofte er det emneopdelt, så man fx kan abonnere på fodboldnyheder fra en bestemt avis, og på den måde kan man sortere uinteressant indhold fra.
For at abonnere på et RSS-feed kan man bruge et gratisprogram eller en internettjeneste. Vi bruger programmet NetNewsWire, men der er også mange som bruger internettjenesten Bloglines – se evt her http://www.bloglines.com/ hvor fidusen med RSS i øvrigt står ret godt forklaret.
Hvert RSS-feed har en bestemt adresse på internettet, og det er denne adresse som programmet eller Bloglines skal bruge. Hjemmesider som har RSS-feeds kan man kende på at der i adresselinjen står et ikon for RSS – det blå ikon ude til højre (til venstre for stjernen):

Det ser lidt forskelligt ud alt efter hvilken browser man bruger. Man skal så klikke på ikonet for at nå frem til adressen på feedet.
Vi håber denne korte introduktion hjalp med at komme i gang. Vi følger op snart med et indlæg om anbefalingsværktøjet Delicious.
Filed under: guide by admin
Genau
Leave a Reply