Vi har sammen med Tegnestuen Trojka skabt Rysensteen Gymnasiums hjemmeside for skolens “Global Citizenship Programme”. Projektets overordnede mål er at fremme verdensborgerskab og international faglighed hos skolens elever.

Via en digital platform kan Rysensteens elever, lærere og internationale partnerskoler dele nyheder, beretninger fra besøg og rejser, faglige produkter etc. med hinanden.

Et klikbart verdenskort fortæller om de forskellige partnerskolebyer og byerne er linket til skolens klasser, der samarbejder med pågældende land og by.

Hjemmesiden tager afsæt i en opdateret designmanual som Rysensteen Gymnasium fik udviklet i 2013. Rent teknisk er der tale om et såkaldt multisite – dvs. flere virtualle wordpress-hjemmesider der deles om funktionalitet og design.

Genau står for løbende support, backup, opdateringer samt generel vedligeholdelse via en fast serviceaftale.