Drupal - mere end bare et CMS

Fordele og ulemper ved Drupal

  • Tid
    Der er meget konfigurations-arbejde i forbindelse med at bygge en hjemmeside op i Drupal.
  • Design
    Hvis du har krav til design, så kan det blive dyrt med Drupal, da det tager lang tid at lave et custom design.
  • Brugervenlighed
    Brugervenligheden i Drupals interface lader meget tilbage at ønske. Der skal sættes mange flueben, og andre flueben skal fjernes, før systemet fungerer nogenlunde. Til gengæld kan du få det som du ønsker.
  • Sikkerhed
    Drupal er bygget med sikkerhed som første prioritet, og det er noget der bliver vigtigere og vigtigere fremover.
  • Performance
    Drupal er et tungt system med mange databasekald, som kræver en del serverkraft uanset hvor meget man optimerer på performance.

Drupal

Drupal CMS har eksisteret siden 2001 og er et af de mest udbredte open source CMS-systemer.

Mere end et CMS-system
Mulighederne med Drupal er mange. I og med at systemet er modulært bygget op som legoklodser, er Drupal i virkeligheden mere end et CMS-system og skal mere ses som et system til at bygge cms-systemer eller andre online tjenester. Mange sammenligner systemet med WordPress, men det er faktisk en svær sammenligning, da Drupal i sin grundform er meget større.

Drupal 7 eller Drupal 8?
Mange hjemmesider kører i dag på Drupal 7 – også mange af de store danske hjemmesider som fx Bibliotek.dk, Københavns Koummes hjemmeside og Dr.dk. I mellemtiden er Drupal 8 for længst kommet, og nye sites lanceres typisk på Drupal 8. Administrationsinterfacet i version 8 minder meget om det man ser i version 7, men teknikken bagved er helt anderledes, og det har gjort, at også store dele af udvikler-community’et er blevet skiftet ud. Det store skift har betydet, at optaget af Drupal 8 er gået ret langsomt.

Hinsides traditionelle hjemmesider
Med Drupal 8 står det for alvor klart, at Drupal er et system til websites i enterprise-skala og til at håndtere store mængder data som kan tilgås gennem et API. Man taler om at Drupal 8 er ‘API first’, hvilket også er et udtryk for, at behovet for “almindelige” hjemmesider efterhånden er meget godt dækket – eller i hvert fald er de traditionelle front-end-hjemmesider med ren præsentation af indhold meget nemme at lave ved nogle få klik. Løsninger bygget i Drupal 8 kan derfor være med til at drive det nye internet, som ikke nødvendigvis vises i browseren på www men på alle mulige skærme og i forskellige apps i bred forstand.

 

Vi afholder kurser i Drupal året rundt.
Læs mere 

Drupal-kurser

2017

5. dec: Introduktion til Drupal
6. dec: Konfiguration af moduler

2018

7. feb: Introduktion til Drupal
8. feb: Konfiguration af moduler

25. apr: Introduktion til Drupal
26. apr: Konfiguration af moduler

6. jun: Introduktion til Drupal
7. jun: Konfiguration af moduler

Kontakt os på kursus@genau.dk
eller på telefon +45 27 50 64 81

Har du spørgsmål vedr. Drupal, er du velkommen til at tage kontakt til os ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.

13 + 5 =